Så kommer den brukte rosen, i sin alt for store kjole
strikket av pensler, parfyme og melisglasur.
Den som forstår henne nå, er bare den nyeste slaven
som i sørøst syr på vårt rosamønstrete sengetøy.

Det var på en pute av roser Kleopatra svevde skyfritt over syv års uår.
Med en rose i hånden blir det engelske krigsblodet fortsatt hvitt.
Sub rosa: en hemmelighet bare rosen skulle høre, men alltid bare høre.
Men sånn som pave Clemens hatet deg: du frilynte søte!

Rosen, som må stå rett i syv netters næring.
Rosen, som må være så øm når den skal sove hos den døde.
Rosen, som aldri kan le, fordi Jesu blodsdråpe akkurat da treffer bakken.
Rosen, som mister alt ved sitt navn når hånden slår den av, tilbake verken kronblad eller torn.

Men den rosen som da spirer, rosen med kronblader uten farge,
foldet ut i verken dag eller natt, ingen himmel, ingen slave,
bare rosen innerst i rosen, blomstrende lik skummet på en stein
lagt igjen av en bølge, som heller ikke selv vet hvor den nå er.

Tirsdag og vi nipper
til libanesisk rosenvand.
Hvid kaffe siger min libanesiske
veninde at det kaldes, siger Rose
og Roses libanesiske veninde nikker.
Og Rose siger pik er pik og
Roses libanesiske veninde nikker.
Men Rose og Roses libanesiske veninde!
En kaffebønne dufter jo ikke som en rosenknop
siger jeg, og mænd... mænd de
... tænker som bekendt med pikken, siger Rose
og Roses libanesiske veninde hvis navn betyder nat nikker.

Men Rose og Roses libanesiske veninde!
Mine damer! Jeg må invende:
      Pikken kan være metaforisk – Min elskede er som en pik.
Ligheden mellem den elskede og pikken er overført og flertydig.
Den elskede er rejst eller ude af stand til at rejse, den elskede
er hård eller blød eller rød i hovedet, måske.
      Pikken kan være metonymisk og forskyde sig fra banan til vaniljeis
eller allegorisk og stå for sig selv med stort ligesom Døden i kutte.
      Pikken kan stå for sex som del av helhed; når man siger
her kan man få sig noget pik er pikken et sexsymbol, ikke sandt?
       Pikken kan besynges apostrofisk, man kan altså anråbe den bortnærværende
pik begærligt o pik – og endelig kan pikken gives tale, det kaldes prosopopeia
og hvad kan pikken sige? Jeg mangler ord eller
Jeg kan ikke skjule det mere: Han misbruger mig.
      Mine damer! Rose og Roses libanesiske veninde!
Vi må således konkludere at pik ikke partout er pik.

Blablabla. Det er ren retorik, siger Rose
og Roses libanesiske veninde hvis navn betyder nat
og som aldrig bruger slør nikker.
Nånå. Men hvad tænker du så med, Rose? spørger jeg.
Jeg tænker med kussen, siger Rose, jeg tænker meget. Og Roses
libanesiske veninde hvis navn betyder nat og som aldrig bruger slør
men samme rouge som Rose smiler.

Jeg blev meget ked af det og måtte gå.
Hjemme pillede jeg skamfuld og ydmyget
vattet ud af brystholderen og sokken ud af gylpen.
To vattotter og en sammenrullet sok!
Gipstestikler. Marmorbryster. Fuck!
Var det hvad jeg havde tænkt mig at tænke med? tænkte jeg.
Og det skal jeg sige jer:
Sok. Vattotter. Jeg er ked af det.
Jeg kan ikke bruge jer mere i mine digte.
Jeg er ked af det. Jeg er meget levende.
I er ... alt for meget jer selv. Farvel.